Formålet med Henry Shaws Legat er i henhold til fundatsen (vedtægterne) at

"yde støtte til højere uddannelse af
a) børn af offentligt ansatte i højere stillinger,
b) børn af læger,
c) børn af advokater,
d) børn af større jordbesiddere,
e) børn, der har vist evner for en
videregående uddannelse,men hvis forældres økonomiske muligheder er hindrende for det."

 

For at komme i betragtning til et legat skal ansøgeren  derfor være barn af en ansat i en højere stilling i det offentlige, en læge, en advokat, en større jordbesidder eller have vist evner for en videregående uddannelse. Der skal i ansøgningen gives oplysninger om forældrenes beskæftigelse og om deres eventuelle muligheder for at yde økonomisk støtte.

Bestyrelsen tildeler midler til personer, der søger om støtte til længerevarende studieophold  i udlandet, der enten gennemføres til afløsning af studier i Danmark eller sigter mod  opnåelse af en selvstændig udenlandsk akademisk grad.

 Ansøgere, der søger ophold på udenlandske undervisningsinstitutioner som led i deres kandidatuddannelse, prioriteres.